Historiefortælling for voksne

Fortælling for voksne bygger bro mellem fortid og fremtid. Fik du fortalt historier eller læst højt, da du var barn?

Husker du også fornemmelsen af, at du kunne glemme tid, sted og dig selv?

Så ved du også, at voksne holder mindst lige så meget af selvforglemmelse som børn.
Det er den slags oplevelser du kommer til at mindes, når du hører Jens Peter Madsen fortælle historier for voksne.
Jens Peter Madsen fortæller med stor glæde de historier, som han selv fik fortalt i sin barndom. Og han har selv forfattet et stort antal nye historier, efter den opskrift – ”Lige ud af hovedet og uden bog” – mundtlig historiefortælling som han lærte den af sine bedstemødre og lærere.

Mundtlig historiefortælling var helt almindelig samtaleform i ”gamle dage”. Det var den brede befolknings skole, dannelse og underholdning. Fortælling gav

Fortælling for voksne, historiefortælling for voksne med Jens Peter Madsen

FOTO: Ard Jongsma

den mening og sammenhæng i tilværelsen, som var nødvendig for at klare livets og dagligdagens strabadser. Og når mange mennesker igen dyrker historiefortælling i nutidens fortravlede hverdag, så kan vi altid finde lige netop den ro og fordybelse, som er så stor en mangel i mange menneskers liv.

I kan bestille et af de faste fortælle-programmer for voksne, eller I kan bestille et program, som passer til netop jeres arrangement, med hensyn til tid, emner og jeres mål.

Jens Peter fortæller på en levende og medrivende måde om barndom, familie og perioder i historien, som f.eks 60'erne. Han er også en virkelig god fortaler for den mundtlige fortælling og for at få andre til at fortælle historier. Begejstringen smitter og giver mod på og inspiration til selv at fortælle

Inge Strandby

Inge Strandby

Mindfulness instruktør

Jens Peter Madsen tryllebandt os alle med sine fortællinger, da han gæstede Liv i Stationens SØNDAGSHISTORIE. Vi glæder os til et gensyn og endnu flere historier, der sætter tiden i stå, imens de indre billeder myldrer frem.
Vi bliver mindet om, hvor livgivende og dannende fortællingen er. Lad ikke fortælling gå i glemmebogen. Vi har brug for den mere end nogensinde.
Man får helt lyst til at sætte sig godt tilrette med en herlig flok unger og lade alle fortællingerne fra biblen og danmarkshistorien flyde fra Jens Peter Madsen. Sådan et projekt, Søndagsskole, kunne komme mange forældre og børn til stor glæde og gavn. Er det det, vil skal?

Karin LykkegaarD

LIV I STATIONEN, RINGE

Lyt til min barndoms fortælling, Paradisets have. I denne udgave er den et bidrag til podcast-serien udgivet af Fortællere i Danmark, FIDA podcast

sådan bliver du verdens bedste historiefortæller

Lige ud af hovedet og uden bog 


Lige ud af hovedet og uden bog er en personlig beretning om et liv, et studie og en praksis som historiefortæller. Det er en håndbog med opgaver og øvelser, som kan hjælpe læseren på vej til at kunne videreformidle sine egne personlige historier. Lån den på biblioteket eller køb den her