Simon fortællinger

Simonfortællinger er et engageret bud på det, som gør Simon glad trods alder, hårtab og snarlig pensionering. Det er fortællekunst, sang og musik som dyrker livsglæden og sætter drømmene fri.

Simonfortællinger er en oplevelse, som giver anledning til fordybelse og eftertanke om livets udfordringer og glæder i senioralderen.

Det handler om livets her og nu og om at finde veje i livet, som gør det større og skønnere at leve. Og det handler om at turde se livet i øjnene og dele sine oplevelser og tanker med andre. Om at blive klogere på livet.

Fortælleren Jens Peter Madsen og musikeren Carl Erik Lundgård deler deres oplevelser og tanker med publikum gennem fortællinger, sange og musikalske indslag.

Forestillingen er velegnet til stille samvær og oplevelse i sognehuset eller kirkerummet.

Forestillingen kan anvendes som oplæg til en samtale og debat om det at ældes med livsglæden og drømmene i behold. Af de ældre selv og deres pårørende; af mennesker, som møder ældre igennem deres arbejde, i familien eller som frivillige.

Forestillingen er refusionsgodkendt af Kunststyrelsen som opsøgende teater for voksne. Se mere her

Forestillingen har været vist i Øster Skerninge Kirke, Dansk Sygeplejeråd Seniorer, Kragekær Kunstskole, Seniorfestival i Marstal og Seniorakademiet i Svendborg.

Forestillingen varer 1 ½ time og kan deles af en pause midtvejs.

Medvirkende:
– Fortælling – Jens Peter Madsen
– Musik & sang – Carl Erik Lundgaard

Foredraget varer: 1 time og 30 minutter
Honorar: Efter aftale
Transport: Statens takst
Kontakt: Email: post@jenspetermadsen.dk
Telefon +45 50460247

Her finder du løsblade om foredraget – klar til print, forsendelse eller skærmvisning


Optimization WordPress Plugins & Solutions by W3 EDGE