Vores H. C. Andersen

Vores HC Andersen

Forestillingen “Vores H.C. Andersen” foregår i et univers af fantasifulde erindringer og genfortællinger af de sange og eventyr, som H.C. Andersen skrev, og som har sat sig varige spor i fortællernes eget liv.

En musikalsk historie om en dreng med store ører, vågne øjne og en livlig fantasi.

Fortællerne Jens Peter Madsen og Carl Erik Lundgaard inviterer publikum med på en personlig opdagelsesrejse i H.C. Andersens omfangsrige værk af eventyr, sange og personlige historier.

Når du lytter til Carl Eriks og Jens Peters historier og sange, kommer du måske i tanker om, hvilke erindringsspor H.C.Andersens forfatterskab har sat i dit liv.

En usædvanlig Barndom

Vores H C Andersen

Bergen Public Library Norge, 2004. Wikimedia Commons.

H.C.Andersens barndom i Odense fra fødslen den 2. april 1805 og til konfirmationen var andet og mere end fortællingen om “Den grimme ælling” som bliver en smuk svane.

I sine erindringer “Mit livs eventyr” fra 1852 fortæller H.C.Andersen historien om en dreng, Hans Christian, som trods fattigdom og små kår mødte kærlighed og anerkendelse fra sin forældre, farmoren og andre behjertede mennesker i Odense. Han fortæller om en far som læste op om aftenen fra sine bøger og sang viser for moderen og den lille Hans Christian. Han fortæller om søndagens skovture, hvor faderen stille betragtede drengens fantasi og leg. Han fortæller om en mor, som delte sin glæde over en undseelige urtehave med sin dreng og som fortalte drengen om folkelige sagn og hendes egen overtro. Han fortæller om en mor som ikke tålte af nogen slog eller skændte på hendes Hans Christian. Han fortæller om deres lille fattige stue og skomagerværksted, at den var udsmykket og pyntet med de mest eventyrlige billeder og nips.

Måske blev erindringerne pyntet lidt, da H.C.Andersen skrev om dem næsten 50 år efter i “Mit livs eventyr”. Men under alle omstændigheder fortæller han historien om en efter datidens normer meget usædvanlig barndom. Det kan derfor sagtens være, at Hans Christians selvtillid var begrænset, men fra sin tidligste barndom havde han en meget stærk selvværdsfølelser, som bar ham gennem mange års ydmygelser og til sidst til verdensberømmelse.

Vores H. C. Andersen

”Vores H.C.Andersen” fortæller historien om en dreng, Hans Christian, som levede i Odense for godt 200 år siden. Byen var meget mindre end nu, kun godt 5000 indbyggere. Alligevel havde den alt, hvad en dreng som Hans Christian havde brug for. Der var håndværkere som arbejde i åbne værksteder, gårde og porte, og som gik i optog laugsbannere og musik. Der var gøglere, sangere og artister, som optrådte i gader, stræder eller i det lille teater. Der var et tugthus, et galeanstalt, franske og spanske lejesoldater og meget andet, som kunne pirre en letvakt drengs fantasi.

Hans Christian lyttede med store ører, så med vågne øjne og lod fantasien løbe. Han spillede teater, tegnede, klippede og fortalte sine egne historier til hvem der ville høre. Mange trak på smilebåndet og nogle hånede ham og kaldte ham gal; særligt når han fortalte om sig selv, sin herkomst og sine fremtidsdrømme. Men den indlevelse og ægthed, som han udpenslede i sine historier gjorde stort indtryk på mange af datidens folk – også de som fandt ham frygtelig naiv og udannet.

H.C. Andersen forandrede sit liv gennem historiefortælling, og han er et levende eksempel for alle de børn og unge, som har store ører, åbne øjne og en livlig fantasi. Sådan forstår Jens Peter Madsen og Carl Erik Lundgaard baggrunden for H.C. Andersens mesterværk, og de digter frejdigt løs i de spor fra fortælling, sang og oplæsning af H.C. Andersen-tekster, der er sat i deres egne barndomserindringer.


Foredraget er produceret med støtte fra H.C.Andersen Festivals i Odense, august 2018

Bestil forestillingen til dit arrangement i foredragsforeningen, daghøjskolen, skolen, menigheden eller tilsvarende.

Medvirkende: Carl Erik Lundgaard og Jens Peter Madsen

Foredraget varer: 2 timer
Honorar: Efter aftale
Transport: Statens takst
Kontakt: Email: post@jenspetermadsen.dk
Telefon +45 50460247

Her finder du løsblade om foredraget – klar til print, forsendelse eller skærmvisning


Jette Hoejgaard Hansen

Jette Højgaard Hansen

Pensionist-højskolen i Hedensted Kommune

Dagplejeleder Jette Højgaard Hansen arrangerede to velbesøgte 'Vores H. C. Andersen' forestillinger i Hedensted Kommune. På forespørgsel fortæller hun gerne, hvor godt de to forestillinger spændte af