Det blev et par rigtig gode timer med stærke fortællinger i Karen Blixens ånd, krydret med interessant information om forfatteren og om Jens Peter Madsens egne oplevelser som helt ung læsehest. Der er ingen tvivl om, at deltagerne blev inspireret til et genlæse nogle af Blixens fantastiske fortællinger.
Kim Jørstad
HØJBY AKADEMIET
Varighed: 1 time
Honorar: 4 – 6.000
Kontakt: Email
Telefon: +45 50460247
Forestillingen kan bestilles som foredrag
Se mere om foredraget her
Denne forestilling kan også streames
Denne forestilling kan I også få i en online udgave, som streames til jer og jeres medlemmer/borgere indenfor en aftalt tidsperiode. Online forestilling kan ses på alle nyere medier* og kan afrundes med spørgsmål og debat
* pc, tablet, smartphone og smart-tv
Karen Blixen fortællinger i mundtlig fortolkning
Jens Peter Madsen har læst Karen Blixen historier siden sin ungdom. Hør ham fortælle udvalgte historier frit efter erindringen.
Forestillingen sætter fokus på forfatteren Karen Blixens rødder i den mundtlige fortællekunst.
Jens Peter Madsen genfortæller et udvalg af de kendte noveller i en traditionel mundtlig fortolkning ”Lige ud af hovedet og uden bog”. Sådan som han selv lærte dem at kende i sit liv som ung og voksen.
Der er skrevet og udgivet meget om Karen Blixens litterære bedrift og om hendes dramatiske liv som barn og ung, i Afrika og senere på Rungstedlund.
Det som optager Jens Peter Madsen mest er dog novellerne, som han har læst et utal af gang gennem mange år, og som han genfortæller i en helt personlig form. Ikke som de står i teksten, men som de har indlejret sig i hans erindring.
Jens Peter Madsen fortæller lige ud af hovedet, så man kan blive helt i tvivl, om han mon selv var til stede, da det skete, og så deltagerne får lyst til at kigge inden for i Karen Blixens forfatterskab… med bog!”
Skoleleder, AOF Hvidovre
Connie Wilhjelm
Skoleleder, AOF Hvidovre
Denne forestilling kan – alt efter den tid, som er til rådighed og efter arrangørens ønske – bestå af genfortælling af for eksempel ”Skibsdrengens fortælling”, ”Stormfloden over Norderney” og ”Drømmerne”, og den kan forbindes med en samtale om Karen Blixens værk.
Forestillingen er tænkt som en opfordring til tilhørerne om at læse eller genlæse Karen Blixen og dermed også som oplæg til en samtale om de spor, som hendes værk har sat i mange menneskers erindringer.
Genfortælling af litterære værker er en gammel højskoletradition, som spillede en stor rolle i forrige århundredes foredragssale. Engagerede og belæste højskolefolk ønskede at inspirere og motivere unge fra landet og fra byernes arbejdende folk til at knække læsekoderne og til at læse bøger med personlig indlevelse og engagement.
Jens Peter Madsen mødte Karen Blixens noveller i sin sultne læsning som stor dreng og i sin ungdom gennem J. D. Salingers ”Forbandede Ungdom”. Her læste hovedpersonen, Holden med stor forundring Out of Africa af Isak Dinesen. Det var et valgt psedonym for Karen Blixens i hendes første bogudgivelser. Det var starten på en livslang forundring for Jens Peter Madsen over det fantastiske univers og den stærkt fabulerende skrivestil, som Karen Blixen dyrkede.
For Jens Peter Madsen er det et univers, som aldrig lukker sig igen. Det åbner sig hele tiden til nye oplevelser og forståelser, alt efter alder, læsninger og hans personlige stemning.