Varighed:
Fortælling: 1 time
Honorar: 4 – 6.000
Kontakt: Email
Telefon: +45 50460247
Fortællingen kan bestilles som foredrag. Her forbindes det med et oplæg til samtale om bedstemødre og andre voksne, som fik en særlig betydning for os som børn.
Varighed: 2 timer inkl. pause
Denne forestilling kan streames
Denne forestilling kan I også få i en online udgave, som streames til jer og jeres medlemmer/borgere indenfor en aftalt tidsperiode. Online forestilling kan ses på alle nyere medier* og kan afrundes med spørgsmål og debat
* pc, tablet, smartphone og smart-tv
Du skulle have mødt min bedstemor
Du skulle have mødt min bedstemor er en fortælling om bedstemødre og den slags voksne, som gjorde en forskel den gang vi var børn. De som tog sig tid, så os, lyttede og gav os det kram, som vi havde brug for og har gemt i vore inderste tanker, drømme og følelser
Jeg ved helt præcist, hvornår jeg første gang blev bevidst om, at jeg også var bedstemors lille dreng
Nyd Historiefortæller Jens Peter Madsens muntre historier om sin bedstemor, Katrine, og lad erindringerne vandre tilbage til de voksne, som fik en særlig betydning for dig den gang du var barn
Når vi erindrer vores egen barndoms betydningsfulde voksne, kan vi blive klogere på, hvad børn søger og finder hos de voksne, som vil gøre en forskel for dem.
Om det var en bedstemor, som i mit tilfælde, eller en pædagog, en lærer, naboen, damen i butikken eller hvem det var, er ikke så vigtigt. Langt vigtigere er, hvad de gjorde, om de hørte efter, om de så dig eller det som fyldte dig med fryd. Det er netop det som gør en forskel.
Jeg elskede at komme på besøg hos min bedstemor.
Det er et kildevæld af varme og skønne erindringsbilleder Det er blevet stof til et fortælleprogram, som er fyldt med eventyrlige historier om et menneske, som fik en helt særlig betydning for mig som dreng.
De fleste børn er gode til at finde den slags voksne, men ingen havde en bedstemor som min.
Hun hed Katrine og hun var en lille tyk bondekone. Bedstefar sagde: "Hun er så lille og tyk, at det er nemmere at hoppe over hende end at gå udenom hende.” Det ville jeg gerne se, men det kom jeg nu aldrig til. Måske var det fordi han selv var lige så lille og tyk.
’”Din bedstemor er lige så god som dagen er lang,” sagde min far. Jeg vidste ikke hvor lang en dag var, men jeg vidste at bedstemor var rar og at hun sjældent havde travlt.
Når jeg sad på hendes skød, kunne jeg få hende til at fortælle historier og synge sange, som jeg gerne ville høre igen og igen
Hun kunne også fortælle historier, som de andre voksne gerne ville høre og som fik dem til at dø af grin. De kunne slet ikke holde op igen. Men når bedstemor fortalte for voksne, så snakkede hun så jysk at jeg, som havde jysk som modersmål, ikke forstod hvad historierne handlede om. Hvis jeg lyttede efter eller spurgte hvad hun fortalte, så sagde hun bare, ”Hov, hov, små kopper har også ører.”